WeBible

1 - Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:

2 - Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig,

3 - da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys;

4 - som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;

5 - da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig;

6 - da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;

7 - da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.

8 - De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.

9 - De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.

10 - Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.

11 - Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.

12 - Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.

13 - Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.

14 - Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.

15 - Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.

16 - Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.

17 - Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.

18 - Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.

19 - Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.

20 - Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.

21 - De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.

22 - Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;

23 - de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.

24 - Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.

25 - Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.